Ingen plakat-magtkamp men samarbejde i Radikale Venstre | Roskilde Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Roskilde Radikale Venstre

Ingen plakat-magtkamp men samarbejde i Radikale Venstre

I de kommende dage vil man i Roskilde se radikale kandidater, der piller hinandens plakater ned og sætter deres egne op i stedet. Dette skyldes ikke en brutal magtkamp om lygtepælene blandt de radikale kandidater, men tværtimod at samarbejdspartiet Radikale Venstre, på forbilledlig vis også deles om byens lygtepæle.

Forhistorien er, at den radikale kampagne blev ramt af Murphys lov, da det trykkeri, som skulle levere partiets plakater (som var bestilt i god tid), brød sammen kort før plakaterne skulle leveres.


Dette betød at partiet manglede 1000 plakater, da startskuddet lød lørdag d. 28. oktober klokken 12.


Heldigvis er Radikale jo som bekendt stærke tilhængere af genbrug, så vi havde gemt 250 plakater med Jeppe Trolle fra tidligere valg, som så kom op, indtil de andre plakater nåede frem søndag morgen.


Da der imidlertid ikke kom nogen plakater af listens nummer to: Jeppe Franssons plakater op i første runde, har kandidaterne aftalt, at det er tilladt at pille Trolle-plakater ned, og sætte Fransson op i stedet, så der opnås lighed mellem de to topkandidater.


Dette sker i fuld overensstemmelse med partiets interne aftale om at hænge lige mange plakater op for de to topkandidater, og dermed signalere, at vi håber at få begge ind. 


I første omgang improviserede vi nogle tegnede plakater med Jeppe Fransson, som bestemt heller ikke er så ringe (se billedet). Det er Fransson selv, der har tegnet og Jeppe Trolle, der har sat den op.